Sådan får du det bedste ud af din Gosense Duft Diffuser!

Sådan får du det bedste ud af din Gosense Duft Diffuser!

Din nye duft diffuser venter på dig! 
De kommer til oktober 2022 og jeg glæder mig til at dele nyheden med dig.


Jeg ELSKER at have duftpinde stående i mit hjem - det er en konstant lækker duft der komplimentere rummet så fint og let og giver en lækker stemning af ekstra velvære. Det er en skøn måde og super alternativ til at få en luksus duft ind i sit hjem, uden at have duftlys tændt hele tiden. 

I duft diffuserne fra Gosense er der kun 3 ingredienser, og for mig er det vigtigt at det er et rent produkt, uden unødig kemi - jeg spiller med åbne kort, for der er ikke grund til andet. Jeg går enormt meget op i vores indeklima, og at det hele skal være ekstra lækkert, og en lækker duft er så vigtig for den stemning man gerne vil have derhjemme.

Hvor skal jeg placere min duft diffuser?
Du kan stille dem lige hvor du føler for det - men jeg vil give dig mine yndlings steder i hjemmet her:

  • Entreen: Jeg har altid enten en duft diffuser eller et Gosense duftlys af soyavoks stående i vores entre, så vores gæster bliver mødt at en dejlig duft. Det hjælper atmosfæren og stemningen lige fra man kommer ind af døren. Vælg her en blød duft som omfavner dit hjem og giver dig den skønneste velkomst når man kommer ind af døren, et godt bud kunne være Balance, eller Pink Champagne.
  • Stuen: Du kan nemt tilføje en ekstra lækker stemning til stuen ved at have din yndlings duft stående - det giver et lækkert pift af velvære når du for eksempel har gæster, sidder og nyder en god bog eller hygger med familien. Er der noget skønnere, at have en opryddet stue som er ny støvsuget og så lige flippe duftpindende eller tænde et Gosense duftlys af soyavoks. I stuen vil jeg anbefale dig en duft der komplimentere din personlighed og som bidrager til en lækker stemning - det kunne være Den fine duft af vilde roser i Evig Kærlighed eller den friske Clean med topnoter af citrus og blød bomuld i midten.
  • Badeværelset/toilet: Et oplagt sted at placere din duft diffuser/ duftpinde er helt klar på badeværelset og gæstetoilettet. På den måde vil du altid have en behagelig duft i rummet, og når et rum dufter dejligt får alle en bedre oplevelse derude. Vælg gerne her en frisk duft, så som Citrongræs eller Gin&Tonic.
  • Soveværelset: Et sted vi virkelig kan gøre brug af duftenes egenskab er i soveværelset. Mange har svært ved at falde til ro, og få en hel nats søvn. Derfor vil jeg klart anbefale at man vælger den helt naturlige duft af lavendel som er kendt for sin beroligende effekt, den skønne duft vil her virke som aromaterapi og vil give dig mulighed for at slappe helt af. 
    Der er ikke noget skønnere end at lægge sig i sin seng, med sprødt sengetøj, og en omfavnende duft der er klar til at sende dig til drømmeland.

 

Hvordan bruger jeg min duft diffuser med duftpinde?
Gør din diffuser klar, ved at tage det lille låg af, sætte toppen på der medfølger i pakken og stikke duftpindende ned i glasflasken. Lad pindende stå i 24 timer og suge duftblandingen.

Derefter kan du vende pindende 1-2 gange om ugen eller efter behov. Hold den ude af direkte solskin, så vil du få længere glæde af den.

Kan jeg skrue op og ned for duften?
Oplever du at have brug for at skrue op eller ned for duften, kan du sagtens tage 1 eller flere pinde op - gem dem i en frysepose, så har du mulighed for at "skrue op" for duften ved at sætte pindende i igen. 


Det var vigtigt for mig, da jeg lavede min opskrift til duft diffuserne at den ville holde - og jeg har faktisk en Gin&Tonic duft diffuser med duftpinde stående på mit badeværelse, som jeg har haft siden slutningen af januar 2022, den skifter jeg ud nu her i morgen d. 8 september 2022. Nu kan den ikke længere, men den har også holdt rigtig godt! Holder sin duft i 4 mdr. - ofte længere!

Indhold:

  • Rapeseed Olie
  • Duftolier
  • Isopropylalkohol
    Kan indeholde naturlige allergener så som Linalool, Geraniol. produkterne er sikkerhedsmærket med gældende lovgivning.
Back to blog