Jeg ELSKER duftlys. Jeg har altid elsket dufte, lige siden jeg var helt lille har jeg koblet dufte til minder og følelser.
Duften af olie på et værksted og lidt brænderøg minder mig om min morfar på Bornholm - han havde den dejligste gård - Ørndal hedder den, i udkanten af almindingen, vi gik tur i hans skov og stenbrud, hentede gammelt rugbrød fra den lokale bager og lagde det ud til vildtet. Alle de minder som er koblet op på dufte, mens jeg sidder og skriver bliver jeg helt rørt, for han er her ikke længere og jeg savner ham. Men så kan noget så simpelt som en duft bringe ham tilbage for en kort stund.
Tørret lavendel, som minder mig om en hule mine søskende og jeg lavede ude i vores lade af gamle paller - vi lagde havehynder ind så der var dejligt blødt og hængte buketter af lavendel op så der duftede i vores lille skjulested.
Jeg kan blive ved - og det kan du også.
Det vigtigste vi kan gøre nu, er at sørge for at have dufte omkring os, også i hverdagen hvor alting går lidt stærkt - for lige pludselig er nutiden blevet til fortid og minderne af den helt almindelige hverdag med vores familie, kan komme frem blot ved at møde en duft på ny igen.
Mit største ønske er, at mine duftlys vil være med til at indprinte minder i dit sind, det må da være den største gave.
